Kursus indhold
Præsentation af LederMentor
I demoen vil du udover at hilse på Nicolai få smagsprøver fra kurserne: "Forretningsudvikling", "LinkedIn Online Forløb" samt "Planlægning og prioritering" du vil se et eksempel på en afsluttede virksomhedsopgave fra et kursus og du vil få mulighed for at booke et 30 minutters onlinemøde med Nicolai, hvor I kan får en snak om lederudvikling og om hvorvidt LederMentor er noget for jer.
0/7
Gratis LederMentor demo 👍

Lektion 3:

Målsætningen

 

SMART-mål

Når du så sætter målet, så gør målet SMART! Hvis du gør målet SMART, er det lettere for dig at lave en plan, der sikrer målopfyldelse. Sætter du ikke et SMART-mål, er der en meget stor risiko for, at dit mål ender som en fin, men ikke opfyldt hensigt. 

 

Hvis vi skal gøre det første mål fra slutningen af sidste lektion: “Bedre tid til at skabe kvalitet”, til et SMART-mål, så kunne det lyde sådan: “Inden udgangen af august i år vil jeg have ændret min måde at planlægge på, således jeg får bedre tid til at øge kvaliteten af vores produktkontrol med 15 %“. 

 

 

Lad os se om det kan klare SMART-testen: 

 

Specifikt: Det handler om planlægning og kvalitet af produktkontrol. Jo, det er specifikt. Det skal dog siges, at “15 %” for nogle mennesker kan være et meget abstrakt tal, for det kræver jo, at man kender baggrunden for hvad “15 %” er og det kræver også, at man hurtigt kan regne ud hvad 15 % ca. er i kr., stk., tid eller hvad det nu er, det målsættes for. Det vil være mere specifikt og konkret – og derfor nemmere at kommunikere, hvis målet f.eks. var: “nedbringe fejl i produktkontrollen fra 6 til 5 pr. uge”. Det kan sagtens betyde det samme som “15 %” men det er nemt for alle at forstå. (Det er så helt konkret 16,667 % for dig, der er god til hovedregning, men du er med på, hvad jeg mener, ikke? 🧐). 

 

Målbart: Det er lidt mere tricky. Hvis virksomheden løbende måler på kvaliteten, så er kvalitetsforbedring af produktkontrollen målbart. Hvis ikke, kræver det at der først udvikles nogle mål og målesystemer for kvalitet. Hertil kommer bemærkningerne fra “specifikt” vedr. mål i %. Det er altid en god idé at bryde målet så langt ned som muligt, til f.eks. kr., stk., timer, antal gentagelser osv. I hvert fald når det handler om ledelse på operationelt niveau, hvor tidshorisonten er kortere, mængden er mindre og vi kommunikerer direkte til dem, der skal gennemføre planen i praksis. På taktisk og strategisk niveau kan det sagtens fungere at kommunikere i %.

 

Ambitiøst: Også denne er lidt tricky. Vi, der er udenforstående, kender jo ikke niveauet for kvaliteten af andres produktkontrol og vi ved heller ikke, om 15 % forøgelse er noget særligt i forhold til deres nuværende niveau. Vi vil kunne forholde os til det, hvis det var “…fra 6 til 5 pr. uge”, det lyder ikke af meget, men vi ved ikke hvor vanskelig opgaven er. Det ved vi til gengæld alt om i vores egen branche og virksomhed, så når vi sætter mål der, kan vi hurtig vurdere, om det er ambitiøst. 

 

Realistisk: En 15 % forbedring, eller fra 6 til 5 fejl med bedre planlægning virker jo umiddelbart meget realistisk.

 

Tidsbestemt: Ja, det skal være i mål med udgangen af august i år. Det vil sige, vi kan fejre, at målet er nået d. 1. september. 

 

 

Synes du, det er for voldsomt – altså for besværligt og for detaljeret? Jeg kan forsikre dig om, at det er lettere at udvande et SMART-mål, end det er at give en hensigtserklæring tyngde, gennemslagskraft og luft under vingerne. Det er jo netop, fordi det er svært at lave gode professionelle SMART-mål, at der laves så få af dem og så mange hensigtserklæringer.

 

Min anbefaling er med sikkerhed: Start med at sætte et SMART-mål 😊

 


 

Refleksions spørgsmål

 

 

  1. Hvornår har du sidst sat et mål, der ikke blev opfyldt – og hvad tror du, det skyldtes?
    (Var det uklart formuleret, for bredt, ikke målbart eller uden en klar deadline?)

  2. Hvis du skulle omskrive et af dine aktuelle mål til et SMART-mål – hvordan ville det så lyde?
    (Prøv at bruge de fem kriterier: Specifikt, Målbart, Ambitiøst, Realistisk, Tidsbestemt.)

  3. Hvilke fordele kan du se ved at bruge SMART-modellen, når du skal sætte mål for dig selv – eller dine medarbejdere?

  4. I din hverdag – hvad oplever du som den største udfordring ved at arbejde med SMART-mål?
    (Fx at gøre det målbart, at sætte en realistisk tidsramme, at gøre det konkret nok?)

  5. Tænk på en opgave du ofte arbejder med: Hvad ville være et konkret, realistisk og ambitiøst mål at sætte for den opgave – og hvordan ville du følge op på det?

  6. Hvordan kan du bruge SMART-modellen til at skabe tydeligere forventninger i samarbejdet med dine kolleger eller medarbejdere?